Bernardos skrin

Bernardos skrin er en roman om at tro på egen overlegenhed. Mennesker, der tror, at målet helliger midlet. Jeg elskede at skrive den roman, for jeg fik mulighed for at opholde mig en uge i Paris, hvor jeg kun skulle studere Sainte Chapelle. Først den allersidste dag, da jeg næsten ikke vidste, hvordan jeg skulle skrive om det smukke værk, fandt jeg den grønne mand ved dronning Blanches sæde. Og alt faldt på plads.

Grøn mand fra Sainte Chapelle, Paris. Foto: Lone Mikkelsen Nov. 2003

“Menneskets evindelige bestræbelser på at underlægge sig naturen, at udradere mindretal og knægte de anderledes tænkende, alt sammen i en eller anden guds navn, står i centrum af Lone Mikkelsens barske beretning. (…) det også handler om. at kristendommens magthavere sloges, og at de onde vandt, mens de gode græd og efterhånden uddøde i deres skjulesteder.”
Katinka Bruhn

I Guds navn, Weekendavisen