En bedragers dagbog

Romanen er baseret på en virkelig historie. Den handler om Jeanne Baret, der i 1767 kom med på den første franske jordomsejling. Her klædte hun sig ud som mand og agerede tjener for botanikeren Philibert Commerson – for overhovedet at få adgang til skibet. Romanen er Jeannes dagbog. Kun i dagbogen er hun fri til at skrive om alt det, hun oplever. Det hele er skrevet med det dobbelte syn, der kommer af det fordækte i hendes ‘bedrag’. Jeanne skriver om livet om bord, besværlighederne med at indsamle planter og blomster, farerne undervejs og ikke mindst om den hårde og fremmedartede verden set gennem en kvindes øjne.