Ragnhilds færd

Ragnhilds færd er en selvstændig fortsættelse af Ragnhilds saga. I denne roman fortælles den videre historie om Ragnhilds sønnesøn, Frejlif, og trællekvinden Gerd. Et gammelt nag i slægten sender den unge Frejlif og Gerd ud af bygden sammen med en pige, de har fundet i skoven. De kommer til Roskilde, hvor de får en enestående mulighed for at overtage et skib og nogle af dets besætningsmedlemmer. Med det skib får Frejlif mulighed for at opfylde sin farmors sidste vilje: Han kan rejse til slægtsgården på Island og besøge de steder, som Ragnhild aldrig selv kom til at besøge. Men intet bliver, som de regner med. Guderne og skibet Havbyrd udsætter gang på gang de rejsende for uventede og skæbnesvangre prøvelser. Der kommer til at gå mange år, før Frejlif igen kan sætte kursen mod den bygd, hvor han som dreng hørte på sin farmors fortællinger om kampen mellem den gamle og den nye tro.

Hvor Ragnhilds saga handlede om vreden og om at søge trygheden i de gamle traditioner, tvinges Frejlif og Gerd til at søge forsoning med skæbnen og med en ganske anden verden end den, de kendte tidligere.

Find Ragnhilds færd online. Fås også som lydbog og e-bog. Læs uddrag her.