Solo for Cecilia

Solo for Cecilia, min debut, blev pænt modtaget. Den blev skrevet på lige dele overmod og stædighed. Måske kan jeg godt læse det ud af teksten, nu. Men hvor var jeg stolt og glad, da den lå der. Da jeg begyndte at skriv på romanen, beordrede jeg hele familien til Venedig, hvor vi blandt andet så bygningerne, hvor pigeskolen havde ligget. Nu var der en børnehave, som var godt bevogtet af to kvinder, der ikke ville lade mig komme ind i gården bag muren. Jeg prøvede at forklare på en blanding af engelsk og mine få ord på italiensk, hvorfor det var vigtigt for mig at komme ind og se. Og endelig fik jeg to minutter. Aldrig har jeg fotograferet så hurtigt. De par dage i Venedig var i virkeligheden begyndelsen til det hele, og når jeg siden har været i byen, er det den samme stemning, jeg kommer i: Her kan et eventyr begynde. I denne gamle by ligger kimen til det nye.