Væv

Væv var en fantastisk roman at skrive. Studiet af tapeterne på Cluny Museet i Paris (se dem, se dem) var i sig selv en rejse ind i sanserne og middelalderens tankestof. Disse tanker, som jo på mange måder slet ikke virker gammeldags, bringer en mængde kraft og styrke til den, som ønsker at se og lære af gamle erfaringer. På en måde er tapeterne en beskrivelse af psykiske og religiøse processer, fra en tid længe før videnskaben begyndte at sætte den slags på formler.

I årene efter udgivelsen var der en masse vævekredse, som henvendte sig med ønske om, at jeg kom og holdt foredrag. Det var en glædelig overraskelse, at vævere følte, at jeg havde beskrevet deres kunst og håndværk så levende og godt.

“Det er den rene fryd at lukke op for Lone Mikkelsens kinesiske æske af fortællinger. gennem sin stumme hovedperson giver hun mæle til en tid og sted og et håndværk, der forenes i den gode fortællings evne til enten at forløse eller advare sin tilhører … “
Katinka Bruhn

Stum tale, Weekendavisen

“Det er vist ikke så tit – hvis nogensinde – at der bliver anmeldt fiktionslitteratur her i bladet, men Lone Mikkelsen har skrevet en roman med titlen ‘Væv’ som nok kan interessere kredsens medlemmer.” Hanne Forsingdal

Vævebladet